Installations Betingelser CK Teknik Ver. 01-2022
Udføres / leveres af kunden i rette tid uden omkostninger for CK Teknik:
a) Levering af færdige bygninger (overdækket, lukket, opvarmet og rengjort, med
installationsområdet fuldstændig tilgængelig). Udstyr eller materiel, der kan
forstyrre installationen, skal tages ned/væk.
b) Elektriske hoved- og under-/fordeler tavler, der skal installeres inden installationen
påbegyndes.
c) Kabler til strømforsyning mellem de elektriske hoved- og under-/fordeler tavler i
kundens anlæg og forbindelsespunkterne på CK Teknik udstyr, som kunden skal
sørge for.
d) Kunden skal levere en tilstrækkelig mængde og volumen af, tør trykluft
inklusive luftrør til alle forbindelsespunkter på CK Teknik udstyr som vist på
CK Teknik installationstegning(er).
e) Kabelbakker, der skal monteres i bygningen.
f) Kunden skal have elektrikere og montører med nødvendige værktøjer og udstyr til
rådighed til installation af elektriske kabler, kontrolkabler, trykluft og luftrør, parallelt
med CK Teknik installationen.
g) Personale og udstyr (gaffeltruck, kraner osv.) skal være til rådighed til aflæsning, til
transport af udstyret til opstillingsstedet og til udpakning af udstyret, samt under hele
installationen.
h) Gaffeltruck(s) og mobile platforme skal være til rådighed for CK Teknik i løbet af
installations- og idriftsættelsesperioden.
i) Kunden skal have elektrisk og mekaniske hjælpere / montører til rådighed for
CK Teknik under den komplette installation - selv under nødvendigt overarbejde eller
arbejde i weekenden. Hvis ikke andet er angivet, skal installationen udføres i normal
arbejdstid, dvs. mellem kl. 08.00 og 18.00. Ændringer i arbejdstid vil medføre en
tilsvarende kompensation til CK Teknik. Det forudsætter dog, at hvis CK Teknik finder
det passende, skal det være muligt at arbejde om aftenen og i weekenden.
j) Kunden skal være i stand til at levere den nødvendige mængde produkter / materiale,
når udstyret testes under installationen. Ligeledes skal kunden stille kvalificeret
personale til rådighed under testkørslerne. CK Teknik specificerer den nødvendige
mængde personale og produkter / materiale.
k) Supplerende forsikring eller omkostninger i forbindelse med inspektioner udpeget af
kunden. Dette gælder også for yderligere inspektioner eller godkendelser, der kræves
af lokale myndigheder eller regler på selve installationsstedet.
l) Generelt alle tjenester eller leverancer, der ikke specifikt er nævnt i leveringsomfanget
fra CK Teknik.